Unawatuna 5.

The Lighthouse, Galle.

Lighthouse er tegnet af en af det tyvende århundredes mest markante asiatiske arkitekter, Geoffrey Bawa, som arbejdede meget sammen med den danske arkitekt, Ulrik Plesner.
Plesner, der var en ivrig repræsentant for skandinavisk arkitektur og design prægede i høj grad Bawas især tidligste bygninger, og Lighthouse i Galle er netop et eksempel på Bawas ”Tropical modernism”, hvor man tydeligt fornemmer en linje til moderne skandinavisk byggestil. Dertil kommer, at Lighthouse også et kulinarisk mekka, som vi længe har haft lyst til at stifte nærmere bekendtskab med.

Det gjorde vi så i går!

Vi var inviteret af gode venner, Karen og Lasse, som vi faktisk mødte første gang sidste år på banegården i Nanu Oya, hvor vi skulle med samme tog op igennem tehøjlandet til Ella.

De havde sammen med Lighthouse arrangeret en surprise seafood dinner på stranden neden for Lighthouse med fakler, stearinlys og bølgesprøjt; desværre satte et voldsomt og langvarigt tordenvejr en effektiv stopper for den plan.

I stedet sad vi under tag ved den store lyssatte pool, hvor der var smukt dækket op til fire og med en forrygende seafood buffet, egen kok, der grillede og egen tjener, der sørgede for, at vi hverken kom til at sulte eller tørste. Hummere, jumbo prawns, krabber, tun, seerfish, mahi-mahi, calamares.....kom på grillen. Vi havde hele det store poolområde for os selv – og med masser af champagne til.

Jo, Sri Lanka er mange ting...!

Tak for oplevelsen, Karen og Lasse!

Mirissa 4.

To halve blåhvaler!!!



Whalewatching.


I morges før fanden fik sko på, begav jeg mig hen ad den mennesketomme, mørke strand til Sudu Weli, en lille strandrestaurant, hvor jeg skulle indfinde mig klokken 6 for at tage på ”whalewatching”.
Frede gad ikke...han har set de hvaler, han skal se!
De skabede strandkøtere gøede arrigt af mig – og på Sudu Weli var der ikke et øje, alt slukket og lukket!
Der lå et lille hus bagved, jeg turde ikke gå tæt på det, for der lå osse nogle arrige, bidske køtere, så jeg smed sten på taget for at vække de sovende derinde. Som svar på, hvorfor der ikke var nogen kl.6 til at tage mig ned til Mirissa havn til whalewatcherbådene, blev der bare lakonisk sagt: ”Driver not come” !!!
Så fandt jeg selv en tuk-tuk ude på vejen, kørte ned til havnen og kom om bord i "Queen of the blue Whales”.
Da vi havde sejlet lidt mere end halvanden time, og jeg indtil da kun havde set to små flyvefisk og en havskildpadde, kunne mine forhåbninger til foretagendet ligge på et meget lille sted.

Men pludselig var de der!!

Hvalerne!!

Blåhvaler, der blåstede....store som en ø! Vildt, vildt betagende!

Men smaddersvært at fotografere dem, fordi der var så høj søgang; halvdelen af deltagerne skiftevis hang ud over rælingen og brækkede sig eller lå apatiske på bænkene, grønne i hovederne!

Nyttig viden for hvalenthusiaster:

1.Der kan stå 100 mennesker i en blåhvals mund!
2.En blåhvals tunge er lisså stor som en elefant!
3.Dens hjerte er på størrelse med en VW!
4.Dens aorta kan et menneske kravle igennem!

Mirissa 3

Devil Dance.

Sidste år i Unawatuna blev vi adopteret af en ung srilankansk tjener , Ruwan på „Lucky Tuna“. Han var der som et søm, når vi kom ned på stranden og sørgede for både solsenge med madrasser og den eneste funktionsdygtige parasol til os.
Han fik selvfølgelig lidt drikkepenge, men det var ikke sådan, at vi ligefrem forgyldte ham. Efter at vi kom hjem har jeg smsèt lidt med ham, og da han havde fødselsdag i september, sendte jeg ham 1000 rupies fint pakket ind i alufolie – for det kan postvæsnet ikke gennemlyse, sagde farmor altid og det er jo forbudt at sende penge i breve....!
Engang i december fortalte han om sin syge mor; Ruwan er 30 og bor alene med sin mor i en lille landsby uden for Weligama, som er den nærmeste by fra Mirissa og senere kom en sms, hvor der stod: ”My mother not good these day. My mother has a davel dance this maunth 22. Ruwan.”

Jeg svarede, at det nok var klogere at få moderen på hospitalet....men altså, hvorom alting var : i går aftes skulle der være devil dance, og vi skulle være med!

Devil dance er noget helt specielt for det sydlige Sri Lanka og kun langt ude på landet i de små tilbagestående landsbyer finder det stadig sted.
Det er selvfølgelig noget med at uddrive de onde ånder fra den syge med djævle , trommer og pauker, og det var en helt enestående chance for at opleve et fænomen, som næsten ikke findes mere og som turister normalt ikke får lejlighed til at bivåne – og så var Frede syg...... feber og sølle og ravselvorn, og selvom Ruwan syntes, at jeg da bare kunne komme derud alene, så syntes jeg ikke lige, jeg havde lyst til at bevæge mig ud i mørket uden Frede med en tuk-tuk ud til en lille landsby, jeg ikke engang ved, hvor er, så desværre, desværre fik vi ikke oplevet Devil Dance denne gang.

Men heldigvis har Frede det meget bedre i dag.

PS. Billedet er fra en "turist-devil-dance", vi overværede sidste år i Kandy.

Mirissa 2.

Det er ikke anstrengende at være i Mirissa....

Det meste af tiden tilbringes horisontalt på en solseng i skyggen af en kokospalme med blik ud over Det indiske Oceans store lune dønninger. De er noget uberegnelige og farlige samme store lune dønninger, og de skal forceres med en ganske særlig teknik: lige når bølgen rejser sig et par meter op foran én, skal man som en pil dykke ind under den, så mærkes den næsten ikke.
Hvis man derimod tror, man bare kan vende ryggen til den og således ”ride den af”, så går det galt! Så får man en ordentlig tur i centrifugen, så man hverken ved, hvad der er op eller ned. I går var der en mand, der kom rigtig galt af sted med blodig næse og mund og der kom både livredder og læge. En anden blev slemt forslået på ryg og skulder og går i dag med armen i en slynge.

Dagens absolutte højdepunkt her er solnedgangen, som nydes fra Parrot Island, en lille rød knold af en ø, der nås ved at vade 20m gennem det lave vand.
Alle sidder andægtigt og nyder naturens smukke skuespil i full technicolor – og heldigvis er der ingen, der klapper, når solen er gået ned, som de fine københavnere gør det på Solnedgangspladsen i Gl. Skagen.
”Så gik lortet ned”, som PH engang angiveligt skulle have sagt!

På tilbagevejen langs stranden kan man nyde de forskellige små palmebladsbeklædte strandrestauranters fristende udstilling af friskfangede skaldyr og koralfisk, der ligger klar på is, klar til at blive smidt på den kokosskalfyrede grill.

Men én ting undrer os: morgen og aften patruljerer tre uniformerede mænd, en med kasket, en med (skarpladt??) AK47 og en, der bare er med, en tur op og ned ad stranden....
Fortsætter krigen i Sri Lanka alligevel? Bare på en anden måde??

Mirissa 1.

Så....- nu ligger vi her på stranden neden for Paradise Beach, og det er det osse: en sand paradisisk strand! Hvid bred sandstrand, kantet af kokospalmer og skyggende mandeltræer og et azurblåt hav med store dovne dønninger, der når mange meter op på stranden.
Et helt døgn lige minus een time tager det at komme fra Ellunds tågede morgenkulde og hertil.
Det var en noget strabadserende tur, fordi det var svært overhovedet på noget tidspunkt at få noget søvn undervejs.
Vi fløj med Emirates fra Hamburg til Dubai. Godt flyselskab, god benplads, god servering, ikke så meget nødning på spiritussen, som på British Airways, hvor de efter sigende osse skulle gå rundt med en halvskid på.....?
To timers ophold i Dubai, et imponerende skinnende, strømlinet merkantilt luxushelvede, en shopaholic`s hedeste dream come true....
Det lykkedes os efter en veritabel tour de force at komme forbi alle de exklusive designer butikker at finde et sted, hvor vi kunne sidde ned og nyde en kold øl. Vi er lidt spændte på, hvad de kostede; Frede betalte med sit kort og prisen var 116 DHS – og vi ved ikke, hvad den står i! Men de hører nok ikke til de billigste øl, vi har drukket.

På vejen herned stoppede vi ved en ATM for at få lokal valuta med mit VISAkort.
Første sted fik jeg ingen penge: „illegal transaction“ sagde den, måske fordi jeg ville have 30.000 rupies, så prøvede jeg med 20.000, men den sagde det samme: „illegal transaction“. Vi kørte videre til en anden ATM – og der åd den kortet!!!!
Panik, paaaaniiik!!!
Det hænger sammen med, at jeg i november i Sydafrika mistede mit mastercard og derpå fik det spærret. I forbindelse med, at jeg har fået et nyt mastercard har banken så fejlagtigt spærret mit VISA kort.
For at være helt sikker, havde jeg endda været i banken og hente kontoudtog med VISA kortet; jeg fik ganske vist et udtog, der sagde noget i retning af: „Bitte wenden Sie Sich an Ihre Bankberaterin....osv“ og det gjorde jeg samtidig med, at jeg udtrykte min mistanke om at kortet eventuelt kunne være spærret. Jeg fik det svar, at når maskinen ikke havde inddraget mit kort, så var det stadig gyldigt.
Godmorgen røv!!!

Godt jeg havde et kort til....vi kørte til en tredje ATM: „out of order“, en fjerde:“ This mashine does not connect with your bank“ Puh, ha...
Femte ATM: det lykkedes at få de ønskede 20.000 rupies ud -meeeen....den beholdt kortet!! Da var jeg lige ved at smide mig ned på boxens snavsede gulv og skrige og hulke i raseri, afmagt og hjælpeløshed – indtil Frede heldigvis opdagede, at jeg var kommet til at trykke „ja“ til spørgsmålet :“ do you want further transactions?“
Så da jeg havde hævet endnu en portion rupies, kom endelig mit sidste og nu eneste kreditkort uskadt ud af den maskine, det havde opholdt sig alt for længe inde i.
Jeg tror jeg lider af „ ernsthafte traumatorische Kartenentzugserscheinungen“, en nærmest paranoid angst for kortædende ATM`s.
Næste gang jeg skal hæve penge med kort bliver i banken -og i dennes åbningstid – i Galle Old Town, hvor der er bankansatte, der kan yde akut førstehjælp in casu cartorektomi!!!
Det kostede nogle ubehagelige og nervøse stunder, hvor jeg ringede og vækkede vor gode nabo Jytte og bad hende gå i Kreissparkasse i Handewitt og tjekke, at VISA kortet osse virkelig var spærret for good, for som vores chauffør sagde; „ Man kan aldrig i Sri Lanka vide, hvad der sker med et kort, der er taget af ATMèn, det er ikke spor usandsynligt, at det alligevel kan blive misbrugt“
Jytte sørgede for et direkte nummer til banken i Flensborg. Kortet blev spærret totalt; som bankdamen sagde :“Die Karte gibt's nicht mehr!!“
Exit VISA kort.