Thalpe 12

ROCK SIDE.

Nu er vi kommet til Rock Side i Thalpe 4 km øst for Unawatuna, hvor vi bor i en cabana, der nærmest står med fødderne i vand. Der er en stadig og næsten øredøvende brusende, kogende, sydende larm fra brændingen ind mod koralrevet – når man ligger inde i sin seng under moskitonettet, tror man nærmest, at det stormer og regner voldsomt.
Vores træterrasse går helt ud til vandet, og det er svært ikke hele tiden at lade blikket glide ud over havoverfladen for at spotte havskildpadder....
Og de er der!!
Igen og igen og igen!
Men det er endnu ikke lykkedes mig at få et billede af en, de er kun lige oppe med hovedet ganske kort tid. Hvis der er noget rundt, der er oppe i mere end et sekund, så er det ikke en skildpadde, men en kokosnød! Det fineste at se er, når en af dem bliver hevet med op af en bølge, så man ser den inde i det gennemsigtige lysegrønne vand, men altså osse platumuligt at fotografere.

Da vi kom hjem efter at have spist på en lille strandrestaurant og overlevet en lidt skræmmende spadseretur ad den øde mørke stand, hvor vi blev forfulgt af to aggressive og gøende hunde, ventede der os endnu en forskrækkelse på vores badeværelse: der løb en 15 cm lang millipede eller centipede hen over flisegulvet!
Frede tog wc-renseren og forsøgte at mase den, det gik slet ikke, sådan nogle har et hårdt kitinskelet udenpå. Så hentede jeg en flaske arrak, som Frede forsøgte at mase dens hoved med, mens den truende og på skorpionvis bøjede bagkroppen bagover og rejste halen med giftkrogene. Det var heller ikke nok. Resolut tog jeg vores medbragte frisørsaks – og klippede den midt over! Adrr... Det varede faktisk en halv snes minutter inden begge halvdele lå helt stille.
Det havde ikke været rart at få sådan en størrelse op til os i sengen eller komme til at træde på den i mørket.

PS. Har lige været på wikipedia og læse om centipedes...puh ha, deres stik giver stærke smerter og hævelse, men er ikke dødelige, dog kan det udløse anafylaktisk chok.