søndag den 6. februar 2011

Unawatuna 7.





Close encounter.....


For to år siden stitftede jeg for første gang bekendtskab med en del af det srilankanske sundhedssystem, idet jeg havde tabt et guldindlæg og måtte til en tandlæge for at få lavet et provisorium – og jeg har siden ikke haft det store ønske om at få bekendtskabet nærmere uddybet.

Det blev jeg så alligevel tvunget til i går, fordi jeg var blevet bidt i baglåret af en forbandet køter, der tilhører en strandrestaurant her.
Der blev tilkaldt en tuk-tuk, der tog opgaven med at bringe mig hen til en ”Emergency Clinic” her i nabolaget, særdeles alvorligt. Han kørte for fuld hammer, som havde han en akut hjertepatient med i bilen, han manglede bare lige blålyset på taget!
”Emergency Clinic” var et lille forfaldent hus med små forhængsadskilte rum, hvor der lige kunne stå en smal snavset plastikbriks og et lille bord.
Jeg fik renset såret, fik en masse jod på og til slut et kompres fastgjort med adskillige smalle strimler plaster på kryds og tværs. Plus en tetanus og nogle piller i forskellige farver i små hjemmefoldede papirsposer.

I formiddags har vi så været på Southern Hospital inde i Galle for at høre, hvordan vi skal forholde os m.h.t. til en eventuel risiko for rabiessmitte...
Jeg er den femte person, der er blevet bidt af den samme hund, men i buddhistiske lande tager man ikke livet af dyr bare sådan. Jeg tror i og for sig heller ikke, hunden er syg - andet end i hovedet!! Den lider sikkert af en slags fødsels- neurose; den har 7 små hvalpe, som den skal beskytte og det er nok hovedårsagen til dens aggressivitet.
Så nu har vi fået at vide, at hunden skal iagttages i 10 dage, og hvis den ikke viser tegn på sygdom, så er der ingen grund til at foretage sig yderligere.

Så vi venter.... - og glæder os over det sundhedssystem, vi har derhjemme!

PS. I dag er hullet hvor hjørnetanden gik ind, næsten lukket, men det blir blåt og grønt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar