Whale watching.
I lørdags var jeg ude at se blåhvaler!
Frede gad ikke, han har set nok hvaler, siger han...
Jeg skulle være hos Malikka kl.0615 lidt oppe ad vejen, der fører op til hovedvejen, hun kører tuk-tuk og sælger osse hvalture.
Hun kørte mig ned til Mirissas lille maleriske havn med alle de kulørte katamaran fiskebåde, hvor jeg steg om bord i en hvaltursbåd; inden hviskede Malikka til mig:'you can pay me now, all pay different, shh...'og holdt pegefingeren tyssende op for munden.
Ja, det skal jeg ellers love for!
Jeg snakkede med en ung tysker, han havde betalt 10.000 Rupies, jeg betalte 4.000!
Vi sejlede ca. 70km stik syd og bølgerne blev højere og højere og vinden tog til.
Så pludselig....
Et blåst, to blåster!!
Vi sejlede nærmere så hurtigt båden kunne og vi nåede at komme hen til de to hvaler, inden de forsvandt igen. De svømmer typisk 5-6 blåster og så har de fået ventileret deres lunger tilstrækkeligt til, at de kan dykke ned og forsvinde i dybet.
Det er ærefrygtindgydende og nærmest højtideligt, når sådan to kæmpedyr bevæger sig majestætisk glidende og i adstadigt tempo op og ned i havoverfladen, blåstende hver gang de kommer op med en brusende hvislen som et gammelt lokomotiv, der lukker damp ud.
Én eneste gang så vi halen, det der typiske hvalbillede, med halen, der rejser sig højt over vandet i den karakteristiske facon og nærmest i slowmotion.
” The Fluke....!” henåndede alle turisterne og klappede spontant!
Vi havde nok set 12-14 store blåhvaler, da en ung amerikansk pige bemærkede med en lille gaben:' and now dolphins..'
Men de dukkede desværre aldrig op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar