Mirissa Beach er lige så dejlig som den altid har været: en smuk halvmåneformet, hvid, fast, bred sandstrand, 1,5km lang, god at gå på og kantet med høje, svajende kokospalmer og lavere 'indian almond' med deres læderagtige store blade. Der er nok kommet et par flere små strandrestauranter med 'rooms to let', men ellers er her som sidste år og året før. Ingen bygninger må være over palmehøjde, så når man er på stranden er det let at forestille sig, hvordan her har set ud for 20 år siden. Og så er her ingen af de påtrængende strandsælgere, beachboys og andet godtfolk, som man desværre plages af på stranden i Unawatuna.
Bølgerne er kæmpestore og farlige, og hvis man ikke mestrer teknikken med at dykke på hovedet under den brækkende sø, så kan man komme rigtig galt af sted og blive rullet grundigt rundt i malstrømmen, så man ikke ved, hvad der er op eller ned. Og når der så oven i købet er 'rødt flag' som i går, så skal man være ekstra påpasselig.
I går blev en kvinde sendt på sygehuset i Galle med mistanke om brud på kravebenet og piskesmæld efter at have været i nærkontakt med en af de store bølger.
Jeg har faktisk fundet mig et sted nede i den anden ende af stranden, hvor der ikke er så slemt med strøm og bølgegang.
Der bader jeg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar