Dag 10

Unawatuna:

I torsdags sagde vi farvel til Mirissa og satte kursen mod Unawatuna, som ligger ca. 30 km längere östpaa mod Galle.
De sidste fire uger af vores overvintring skal tilbringes hos Anoma og Helge paa Nor Lanka i Unawatuna.
Det er en meget smuk tur langs kysten fra Mirissa til Unawatuna Man kommer bl.a. forbi den eventyrlige lillebitte ö Taprobane uden for Weligama, den var i 30èrne ejet af en fransk greve i exil, han byggede en smuk, malerisk hvid villa derovre, som nu nästen er skjult i den tätte höje bevoksning, kun det röde tegltag stikker op igennem alt det grönne.
Den kan nu lejes for et sikkert exorbitant belöb....
Paa vejen kommer man osse forbi flere steder, hvor der sidder „stilt-fishermen“ paa deres pind – maaske er det derfra udtrykket kommer: „ at väre paa sin pind“???
De sidder bogstavelig talt paa en pind ude i vandet og fisker og de bedste steder er meget eftertragtede og gaar i arv fra far til sön; maaske er det nuomdage mest for turisternes skyld de sidder der; de er et yndet srilankansk fotomotiv og hvis man stopper paa vejen for at faa et billede varer det ikke mange sekunder, för der dukker en fisker med fremstrakt haand op og forlanger penge!

Unawatuna Beach er ligesom Mirissa en perfekt halvmaaneformet bugt, beskyttet af et rev nogle hundrede meter ude; det gör at brändimgen själdent bliver saa voldsom som i Mirissa, stranden er venligere at bade fra og det er dybt bare man er fem skridt ude. Der er mange hoteller og andre overnatningsmuligheder her, og op og ned ad stranden ligger der den ene mere eller mindre permanente strandrestaurant efter den anden, alle har de liggestole, solsenge og parasoller staaende udenfor, saa man bare gratis kan slaa sig ned med sin bog og sin flaske vand; det forventes saa til gengäld at man indtager sin frokost det udvalgte sted, osse fair nok – noget for noget!

Det var dejligt at komme til Nor Lanka og hilse paa Anoma og Helge, alt lignede sig selv, saa det var saadan lidt som at komme hjem...stedet er saa velholdt og rent og pänt, nymalet og det brune trä nylakeret, haven veltrimmet, häkkene nyklippede, der er to mangoer paa det lille nye mangoträ og den lille pinke bouganvilla, jeg forärede Anoma sidste aar har vokset sig stor og er nu i gang med at däkke skuret, hvor nödgeneratoren staar – og vi havde faaet en ny seng; den gamle var osse meget , meget haard. En fin stor „four-poster“ med moskitonet spändt ud over og fine blonder i tyllet og en lige tilpas madras, saa vi sover herligt.