søndag den 24. januar 2010

Dag 8



Saa kom vores sidste rundrejsedag, som gik fra Tissamaharama til Mirissa.

Paa vejen gjorde vi en lille afstikker, 5km ad et lille stövet hjulspor ind igennem skoven til et afsides gammel buddhistisk helligt sted, Buduruwagala. Det er en stor elefantformet klippe, der ligger helt oventet og overraskende, hvor skoven pludselig aabner sig, med syv figurer hugget ind i klippen, den störste, som er Buddha er 16m höj i bas-relief fra det 10.aarhundrede.
Der var en egen stille og betagende stemning derinde, det eneste der rörte sig var de mange smukke sommerfugle som svärmede omkring.
Videre til Hoomanaya Blowhole i Kudawella; der var nu ikke meget power over det....det var närmest en lille bitte fis i en hornlygte! Men i monsuntiden staar vandet som en geysir op til 30m op i luften, men smukt var der at staa og kigge ud over Det indiske Ocean.

Efter blowhole gjorde vi holdt ved Dondra Head fyrtaarn, som er Sri Lankas sydligste punkt. Derfra og 10.000 miles mod syd er der intet andet end hav, saa kommer Antarktis! Särt at tänke sig...
Fyrtaarnet er fra Kolonialtiden, velholdt og med fine gule skodder og det virker underligt at se en saa engelsk bygning omgivet af höje svajende kokospalmer.

Sidste stop:Mirissa!!
Ned paa stranden , hen til höjre til den lille palmedäkkede strandrestaurant og bestille en grillet röd snapper.
Nu skal vi bare ligge paa stranden, läse og bade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar