Galle er Sri Lankas tredjestörste by og den ligger 5-6km fra Unawatuna.
Turen derind kan nemt klares paa 10 min. med en tuk -tuk, saadan et lille aabent trehjulet köretöj, som der findes tusinder og atter tusinder af paa Sri Lanka, totakter, ikke alt for stabil i skarpe kurver med for höj hastighed, prisen er 250-300 Rupies en vej – men naar man har siddet ved alt for mange, alt for oppulente morgenmaaltider, saa er det godt med en lille gaatur, osse selvom termometret närmer sig de 30 grader, saa vi gik af sted for at komme ind og hente nogle penge; der er desvärre ikke nogen ATM i Unawatuna.
Det förste stykke vej var vi nödt til at gaa med trafikken i ryggen ( der er intet fortov ) fordi der bor en meget aggressiv länkehund, som somme tider er lös, paa den anden side af vejen. Saa vi gik hele tiden og kiggede bagud, for hvis der skulle komme en af de der sindssyge busser, som maaske oven i köbet skal vige til side, fordi der er en modkörende, der er i färd med at overhale, saa er det bare med at springe helt ind paa den anden siden af den aabne kloak, en 80cm dyb, 50cm bred cementrende med en masse uläkkert i - og slanger.
Senere kunne vi gaa i den rigtige side med trafikken imod os; ikke den store forskel, men saa slap vi da for at gaa og vride halsen af led. Et sted kom vi forbi en havareret bus, hvorunder der laa en srilankanr, som var ved at reparere den, med benene skraat ud paa körebanen! Jeg ved ikke om det er deres buddhistiske fatalisme, der gör det....? Vi andre turde knap nok gaa forbi bussen, fordi vi skulle ud paa körebanen for at komme forbi.
Längere inde kom vi forbi fiskerne, der var ved at träkke deres net op i fällesskab og der er den ene lille bod med (frisk?) fisk efter den anden; efter stanken at dömme er noget af det nok mest egnet til kattemad, men de er ligger da osse flotte store tunfisk, som man kan faa i skiver.
Efter knap to timers ikke särlig afslappende gaatur naaede vi endelig ind til Galle Old Town, inde bag det gamle hollandske forts metertykke mure. Der er en egen stille stemning inde i de gamle gader, et sted välter bouganvillaen ned over et tag, et andet sted ligger grönne peberkorn til törre paa en avis ude paa gaden, der er osse nogle enkelte läkre butikker, bl.a. „Barefoot“, som har de läkreste haandvävede, haandfarvede bomulds- og silkestoffer, heller ikke specielt billigt. Mens jeg shoppede, sad Frede og fik en cappucino paa Pedlar Street Café til en pris, der kun var en smule höjere end den man betaler paa Holm i Flensborg!!!
Vi tog en tuk hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar