Dag 32

Hunlangur i träet ud for vores altan.

Mor og barn paa Nor Lankas tag.

Hanlangur.

Aberne:


Der var engang en abe,
den boede i en skov,
og den ku´ svinge sig fra gren til gren,
og ta´ bananer.......

Åh abe, åh abe, gid jeg var li´ som dig,
sno abe, sno abe, du har altid lov til leg.......



Den börnesang körer altid i hovedet paa mig, naar vi sidder paa vores lille altan og kigger ud paa de lilla fjäsede langurer (purple faced langurs) udenfor. Der bor en flok paa 20-30 individer her i det store trä lige bag ved Nor Lanka.
Langurerne er endemiske i Sri Lanka og de staar paa IUCN`s röde liste over truede dyrearter. De lever udelukkende i träerne og kommer kun ned paa jorden, hvis det er absolut nödvendigt, for at komme fra et trä til et andet. De har en meget lang hale, som er et vigtigt styreredskab for dem, naar de udförer deres halsbräkkende spring fra trä til trä.
Det er svärt at faa et overblik over nöjagtig, hvor mange der er, for de er själdent stille ret lang tid ad gangen, de er altid paa farten , af sted fra den ene gren til den anden i et aandelöst tempo og med en besnärende sikkerhed og elegance i deres bevägelser.
Det eneste tidspunkt, man kan väre heldig at faa et billede af dem paa, er midt paa dagen i den värste middagshede, da sidder de som regel forholdsvis roligt og holder siesta.
Vi bliver for det meste väkket af dem om morgenen ved halv seks tiden, naar de kommer hujende. En hul „Ugga-ugga-ugga“-lyd höres igennem träerne, samtidig med, at grene knager og visne blade i stort tal regner ned; det lyder meget rovdyragtigt, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man fristes til at tro, at det var en leopard, der udstödte de dybe truende lyde.

Gäster, der lige er ankommet til Norlanka stivner altid ved lyden og kigger forskrämt i lydens retning og siger:“Hvad var det???...“

Nor Lanka ligger lige der, hvor aberne skal passere, for at komme over til et af deres fourageringssteder paa den anden side af hotellet, og det betyder, at de tager en genvej op over Nor Lankas tag fra vores store trä og kokospalmerne over til nogle mangoträer paa den anden side.
Vi faar rigtig megen tid til at gaa med at fölge med i deres stridigheder og rangordenskampe; den gamle alfahan har nemlig mistet sin hale, den ligner mest en kuperet boxer... og en ung stärk konkurrerende han har overtaget rollen som leder af flokken, men det lader stadig til at lederskabet ikke er helt accepteret af begge parter!