Ud at köre med de sköre....
En god og billig måde at komme tættere på et fremmed lands kultur paa, er at benytte dettes samfærdelsmidler på lige fod med de landets egen befolkning.
I dag tog vi den lokale bus fra Unawatuna til Mirissa .
Vi stillede op ved busholdepladsen, og de første par busser kørte bare forbi os, indtil vi var flere, der ventede; hvorfor fandt vi ud af senere...
En srilankansk bus er en uforglemmelig kulturel øjenåbner af dimensioner: den er ikke kun kulørt udenpå!
Indeni er en udsmykket efter alle kunstens regler med guld, glimmer og guirlander, blomster og borter, røgelsespinde og gudebilleder, både buddhistiske og hinduistiske og radioen kører for fuld hammer med det sidste nye i srilankansk Top Ti, orientalsk kling-klang musik
Bussen er fuld af kvinder i sarier, mænd i saronger, skolebørn i fine hvide skjorter og mørkeblå læggede nederdele/korte bukser.
Det med gudebillederne er nok berettiget, for de srilankanske buschauffører kører med en blanding af dødsforagt og buddhistisk fatalisme, som var det et væddeløb i helvede, overhaler før sving og op ad bakke, osse når der kommer modkørende, bare med den ene hånd fast på hornet og foden lige saa fast på speederen.
Een gang stod der pludselig tre køer midt på vejen, en anden gang kom der er 2,5m lang varan joskende ud fra vejsiden, men på mirakuløs vis skete der hverken noget med køer eller varan.
Vi fandt senere ud af, at der er mange konkurrerende busselskaber på samme rute, og derfor gælder det hele tiden om at komme først til næste stoppested, og hvis man stopper ved et stoppested, hvor der kun står en eller to og venter, så bliver man jo overhalet af konkurrenten, som så kommer først hen og snupper alle de kunder, der står og venter ved næste stoppested!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar