Fra Waterberg gik det sydover ad den fine asfaltvej, B1 gennem smukke skovklædte bjerge med vortesvin og grønt græs i vejrabatten – en helt ny farve for øjnene , som de sidste 14dage kun havde været vant til afsvedent, vissent, gult græs og sand i forskellige gule og orange nuancer.
30 km før Windhoek drejede vi fra hovedvejen og kørte 20km ad en grusvej, der bare blev smallere, dårligere, mere kuperet og kurvet jo længere vi kom frem. Flere kvægriste måtte passeres og markled åbnes og lukkes. Vi måtte krydse tre floder med vand i – det var første gang vi så rigtige floder i Namibia.
Men at krydse en flod er ikke noget problem for en højbenet Amarok.
Så endelig var vi fremme ved Duesternbrook Guest lodge, en tyskejet lodge, smukt sted, hvor de har leoparder og geparder.
For jeg skulle jo se den leopard!
Og jeg blev allerede skuffet, da rangeren sagde:'You'll see cheetas, but I cannot promise you the leopard...'
Men den var der ,og den var smuk og frygtindgydende, som den stod der ikke langt fra den åbne safaribil, som den så let som ingenting kunne have entret i et enkelt spring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar