søndag den 27. november 2011

6. Sydafrika






I dag vågnede vi op til et brag af en dag: blå, blå himmel, ikke en eneste sky i syne.
Og som noget ganske særligt for Langebaan: INGEN VIND!!
Vi stod på 1.tee 7:18, korte bukser og bare arme. Kun os to, herligt!
Langebaan Golfbane er en flad smuk Gary Player-bane med brede fairways, godt græs og hurtige reelle greens.
Den er anlagt i 'strandveld'en', den typiske vegetation er tørketålende, grågrønne tornede småbuske, forskellige euphorbier, andre sukkulenter og græsser. Indimellem heldigvis osse en farveklat af en lille klynge hårdføre farverige blomster, der lyser op i alt det ensformigt drapfarvede.

Perlehøns, små antiloper som grysbok og springbuk, lejlighedsvis en struds eller tre, skildpadder, ibisfugle med deres krumme næb og hæse skrig behøver man ikke engang være heldig for at få at se. De bor på banen!

Frede spillede bare rigtig godt og efter lidt klytværk på de første ni, begyndte jeg osse at ramme min bold, så jeg gik de sidste ni til handicap.

Langebaan er en rigtig ' feel-good' bane!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar