Himlen over os er det reneste azurblå, man kan tænke sig og man kan se „ så langt øjet rækker“, fordi luften er så ren og så tør - og så er her varmt, 38 grader!
Vi befinder os på en lodge nær Fish River Canyon, den tredjestørste i verden, kun overgået af Grand Canyon i USA og en i Mexico.
Vi har kørt lige knap 600km i dag, men det har ikke på nogen måde været anstrengende, fordi vores Amarok bare er en superbil; de sidste 100km herind til lodgen var sand- og grusvej, nogle steder med skrækkelige vaskebrædtsriller, men fordi bilen har så store hjul og så brede dæk og dertil en super affjedring, så føltes det, som i en almindelig personbil ville have været en nyrerystende tortur, blot som de behagelige vibrationer som en som en massagepude kan give en myoseplaget nakke!
Turen sydpå ad B1 gik bare ligeud, kilometer efter kilometer efter kilometer gennem tør flad buskslette, nogle steder stenslette, andre steder mere savanneagtigt. Gult, støvet, goldt, øde landskab, somme tider kom vi ind i et bjergområde, der skabte lidt afveksling i de ensformige omgivelser. Syd for Keetmannshoop blev landskabet ligefrem en anelse trykkende og uhyggeligt, fordi det bare var for øde og for tomt.
De eneste biler vi så, var enkelte modkørende store containerlastbiler, lige nummeret under roadtrains. Vejen var ikke alt for bred, så vi måtte sætte farten betragteligt ned, når sådan en kom imod os.
Der er ingen rabatter på de namibiske landeveje, og asfalten slutter med en brat kant, som det ikke ville være sjovt at komme i nærkontakt med.
Jeg holdt forgæves udkig efter dyr, men ikke et eneste så vi. Det kunne ellers have livet gevaldigt op på ensformigheden med en flok dekorative zebraer hist og pist!
Vi kørte over et utal af udtørrede flodlejer på vejen sydpå; det er svært at forestille sig, at der kan falde så megen regn i Namibia, at der bliver vand nok til alle flodlejerne.
En af floderne – der altså ikke var der – hed sigende nok : Wasser!!!
Og så fik jeg i dag opfyldt et længe næret ønske: at se „Kokerbaumwald“!
Kokerbaum er en Aloe, stor som et træ med tyk nopret stamme og grene med typiske tykke kødfulde aloeblade, nogle af dem var 200-300 år gamle!
Kokerbaum betyder koggertræ, fordi de oprindelige San-folk brugte aloens tykke grene til at lave pilekogger af, idet de fjernede grenens bløde marv i midten og udhulede den og tilbage var så den fineste lette cylinder, ideel til transport af jagtpile.
I morges, da Frede kom ud til vores VW Amarok for at hente noget, stod der otte tyske mænd (mentalt dæksparkende) forsamlede omkring den og beundrede den:” Guck mal, das ist der ganz neue VW...” Frede rankede sig lidt og så sydafrikansk ud - der står ZA på bagsmækken!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar