Lige nu sidder vi inde i bunden af en lang dal med de nøgne forrevne Tirasbjerge til tre af siderne og ørkenen til den fjerde, der er et mæh'en og et bæh'en omkring os af hundredevis af tyndpelsede får med lange hængeører. Vi bor på en lille øko-lodge på kanten af Den namibiske Ørken, verdens ældste ørken, og den sidste times kørsel herind ad en smal sandvej har budt på masser af flotte oryksantiloper og meget andet vildt.
Vores første stop i morges var et udsigtspunkt højt over Fish River Canyon, et fantastisk betagende og imponerende syn med floden, der snor sig blåt dybt nede i den stejle slugt, man er ikke fri for at blive noget svimmel, når man kigger ned.
Forud var gået en lille times kørsel gennem Ai-Ais Transfrontier Park med golde, mørke stensletter og fladtoppede taffelbjerge.
Vi var helt alene i verden, og vi kunne lisså godt have været på Månen!. Først på hjemvejen mødte vi enkelte modkørende – man skal se slugten om morgenen, senere på dagen ligger den i dyb skygge.
Videre ned til Aus – og så er man virkelig osse kommet langt ud – hvor vi heldigvis fik tanket bilen fuld til vor videre færd; den benzintank vi havde kørt efter på kortet, var i mellemtiden blevet nedlagt, så vi skulle tanke!
Osse i dag fik jeg et af mine ønsker opfyldt: at se de vilde heste ved Garub – og de var der heldigvis! Lidt langt væk, men de var der!
Der er forskellige teorier om, hvor de stammer fra.....bortløbne preussiske dragonheste, sydafrikanske kavalleriheste, heste fra et strandet spansk skib eller heste fra et tysk gods, Duwisib i det fjernere nabolag??
I hvert fald har de været der over 100 år og i den tid er der sket en evolutionær selektion, så de heste vi så i dag, er i stand til at gå flere dage uden vand og er i det hele taget meget nøjsomme.
Deres antal svinger mellem 100 og 350 alt efter hvor meget regn, der er faldet.
Og så fik Frede lejlighed til at afprøve 4W indstillingen for vejen ind til hestene var gennem dybt sand.
Så alle var glade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar