søndag den 29. januar 2012

8. Sri Lanka jan.-feb. 2012





Whale watching.

I lørdags var jeg ude at se blåhvaler!
Frede gad ikke, han har set nok hvaler, siger han...
Jeg skulle være hos Malikka kl.0615 lidt oppe ad vejen, der fører op til hovedvejen, hun kører tuk-tuk og sælger osse hvalture.
Hun kørte mig ned til Mirissas lille maleriske havn med alle de kulørte katamaran fiskebåde, hvor jeg steg om bord i en hvaltursbåd; inden hviskede Malikka til mig:'you can pay me now, all pay different, shh...'og holdt pegefingeren tyssende op for munden.
Ja, det skal jeg ellers love for!
Jeg snakkede med en ung tysker, han havde betalt 10.000 Rupies, jeg betalte 4.000!
Vi sejlede ca. 70km stik syd og bølgerne blev højere og højere og vinden tog til.
Så pludselig....
Et blåst, to blåster!!
Vi sejlede nærmere så hurtigt båden kunne og vi nåede at komme hen til de to hvaler, inden de forsvandt igen. De svømmer typisk 5-6 blåster og så har de fået ventileret deres lunger tilstrækkeligt til, at de kan dykke ned og forsvinde i dybet.
Det er ærefrygtindgydende og nærmest højtideligt, når sådan to kæmpedyr bevæger sig majestætisk glidende og i adstadigt tempo op og ned i havoverfladen, blåstende hver gang de kommer op med en brusende hvislen som et gammelt lokomotiv, der lukker damp ud.
Én eneste gang så vi halen, det der typiske hvalbillede, med halen, der rejser sig højt over vandet i den karakteristiske facon og nærmest i slowmotion.
” The Fluke....!” henåndede alle turisterne og klappede spontant!
Vi havde nok set 12-14 store blåhvaler, da en ung amerikansk pige bemærkede med en lille gaben:' and now dolphins..'
Men de dukkede desværre aldrig op.

onsdag den 25. januar 2012

7. Sri Lanka jan.-feb. 2012




Når det bliver aften og det lune mørke sænker sig over Mirissa Beach, forvandles den til én stor open air restaurant med lyskæder i mange farver, spots i palmerne og reggae musik i højttalerne. Der tændes op i grill'erne og friskfangede fisk og skaldyr bliver lagt frem til beskuelse og salg. Der er stærktrøde 'red snapper', fede babytun, papegøjefisk, white snapper, jumboprawns, krabber, hummere og en hel masse andre som jeg ikke ved, hvad hedder.

6. Sri Lanka jan.-feb. 2012


Forleden havde vi besøg her i Mirissa af KAM og Knud, de havde taget bussen herned fra Unawatuna. Det var hyggeligt at høre nyt fra den store verden...

fredag den 20. januar 2012

5. Sri Lanka jan.-feb. 2012




- det var åbenbart for meget for systemet at skulle overføre to billeder på en gang; nu prøver jeg at gøre det i to omgange.

Her er de sidste små turtlebabies ved den sidste bølge, inden de er til havs!

4. Sri Lanka jan.-feb. 2012


På min morgenspadseretur i dag så jeg på lang afstand 8-10 mennesker forsamlede på stranden, alle optagede af noget i sandet – og det viste sig at være det, jeg havde håbet: små bitte havskildpadder, der lige var klækket, havde gravet sig ud af sandet og var på deres møjsommelige og farlige første færd nedover stranden, ned til det lune Indiske Ocean.
Rørende og betagende at se, hvordan de kæmpede sig frem med deres små svømmeluffer, blev grebet af en bølge og ført med ud, for så at blive sendt retur med den næste, bare knap så langt op på stranden. Efter en halv snes store bølger var hele kuldet på 20-30 små skildpaddeunger søsat og et ganske kort stykke tid kunne man følge deres hoveder som bittesmå sorte prikker på den blanke havoverflade.

Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange der mon overlever og hvor længe....

3. Sri Lanka jan.-feb. 2012



Mirissa Beach er lige så dejlig som den altid har været: en smuk halvmåneformet, hvid, fast, bred sandstrand, 1,5km lang, god at gå på og kantet med høje, svajende kokospalmer og lavere 'indian almond' med deres læderagtige store blade. Der er nok kommet et par flere små strandrestauranter med 'rooms to let', men ellers er her som sidste år og året før. Ingen bygninger må være over palmehøjde, så når man er på stranden er det let at forestille sig, hvordan her har set ud for 20 år siden. Og så er her ingen af de påtrængende strandsælgere, beachboys og andet godtfolk, som man desværre plages af på stranden i Unawatuna.
Bølgerne er kæmpestore og farlige, og hvis man ikke mestrer teknikken med at dykke på hovedet under den brækkende sø, så kan man komme rigtig galt af sted og blive rullet grundigt rundt i malstrømmen, så man ikke ved, hvad der er op eller ned. Og når der så oven i købet er 'rødt flag' som i går, så skal man være ekstra påpasselig.
I går blev en kvinde sendt på sygehuset i Galle med mistanke om brud på kravebenet og piskesmæld efter at have været i nærkontakt med en af de store bølger.
Jeg har faktisk fundet mig et sted nede i den anden ende af stranden, hvor der ikke er så slemt med strøm og bølgegang.
Der bader jeg!

2. Sri Lanka jan.-feb. 2012




Endelig efter seks års anlægstid er Highway South, motorvejen fra Colombo til Sri Lankas næststørste by, Galle, blevet færdig.
Vi måtte ganske vist først igennem halvanden times kørsel i Colombos selvmorderiske trafik med tuk-tuk'er, der overhaler busser, der overhaler cyklister, der overhaler en flok gående skolebørn, hvoraf nogle bevæger sig fremad på skateboard! Indimellem krydser et par køer i adstadigt tempo den hullede støvede vej, et sted har en hund med dødsforagt lagt sig til at sove halvvejs ude på kørebanen....heldigvis ankom vi på en søndag, så trafikken var ikke helt så slem.
Og på motorvejen....ja, der var næsten ingen biler, det gav nære mindelser til motorvejen i Vendsyssel mellem Aalborg og Hirtshals!
Det er en fin moderne bred motorvej, der går gennem Sri Lankas smukke, frodige, grønne bagland med gummi-og olieplantager, kanelplantager og store områder med lave bakker beplantet med Ceylon-te.
Det var en befrielse at slippe for den skrækkelige, snoede, smalle kystvej med den alt for tætte farlige trafik og alle byerne; ja, det er faktisk by hele vejen de 120km fra Colombo til Galle, det er umuligt at se, hvor den ene landsby holder op og den anden begynder.
På de mest udsatte steder er der en lille buddhistisk helligdom, hvor de vejfarende som regel holder ind og ofrer en obolus for videre overlevelse og sikker hjemkomst.

Billedet viser resultatet af en motorcyklists overhaling af en tuk-tuk samtidig med, at en modkørende bil overhaler en bus!!

1. Sri Lanka jan.-feb. 2012





Efter en meget behagelig togtur på 1.kl (special price internet!) ned gennem Tyskland fra Flensborg til Frankfurt med IC expres, der kører over 200km/t og en hyggelig medbragt picnic med kold rosé og en pastramisandwich nåede vi direkte til Frankfurt Lufthavn hen på eftermiddagen.
Sri Lanka har lavet nye visumregler for at få fat i endnu flere 'yankee dollars'; før skulle man først betale visum ved ophold over 30 dage, 30€ pro.pers.
Nu fik vi at vide i Frankfurt, at hvis vi betalte 35€ der, ville vi slippe for at stå i kø i Colombos Bandaranaike Int. Airport -vi skal være der under 30 dage denne her gang.
Så vi betalte naturligvis – og alligevel blev vi sendt fra den ene kø i 'immigration' til den anden i Colombo. Ingen havde tilsyneladende styr på noget som helst og deres computere hang, bureaukrati, bureaukrati....blodtrykket var højt og blodsukkeret tilsvarende lavt, da vi endelig efter halvanden times venten kunne træde ud i 30 graders fugtig varme og en flink smilende chauffør, der skulle køre os de 150km ned til Mirissa i det sydlige Sri Lanka.

Vi fandt aldrig ud af, hvorfor vi skulle betale 35€ i Frankfurt, vi fik kun kvittering for 20US!