Dag 38

Strandsælgere.

Stranden i Unawatuna er er en charmerende blanding af gedemarked og romantisk bounty-tropeidyl . Det er mængden af strandsælgere og andet godtfolk, der gør den til et gedemarked; der er faktisk næsten ikke den ting, man ikke kan få på stranden i Unawatuna!

Jeg er fx. en gang blevet stillet flg. spørgmål af en ung smuk srilankansk beachboy:” Madame, do you want Srilankan sex?” - jeg sagde beskedent ”Nej tak” !

Op og ned af stranden går en halv snes kvinder, hvis tandsæt alle er i forskellige ret fremskredne stadier af parodontose, de fleste mangler en eller flere fortænder, og de resterende tænder står nærmest vandret ud af munden på dem i et grotesk overbid. De bærer på store, tunge blå plasticsække fyldt med tøj: batikslåomnederdele, broderede duge, saronger, bluser i kaftansnit, lavet af gennemsigtigt helt tyndt gazebomuldsstof i skønne farver og af en beskaffenhed, så de næppe vil kunne anvendes hos os med mindre den globale opvarmning virkelig slår til!
En ældre tynd mand , går rundt med en lilla plastbalje på hovedet og sælger cashewnødder og postkort:”picturepostcardscashewnuts – picturepostcardscashewnuts....”messer han, når han går forbi. Andre sælger frugt : ”mango-pineapple-banana-papaya....” eller kokosnødder, de fine gule King coconuts.
Nogle sælger træskærerarbejder, tunge masker i mørkt træ, elefanter, Buddhaer, askebægre, skåle – og viser man blot et gran af interesse, har man på ingen tid hele kollektionen linet op på sit håndklæde – og så er det svært at trække i land og slippe at købe noget. Det samme med de kvindelige tøjsælgere; hvis de først har fået deres potentielle kunde til at prøve noget af deres tøj, så ved man godt, hvem der er gået af med sejren!
Den ukronede konge af Unawatuna Beach er en stor, stout, sort mand, der sælger marionetdukker, figurer fra gamle episke srilankanske danse. Han er et yndet og malerisk fotomotiv, og han er da osse for år tilbage blevet fotograferet til en tysk rejseguide – deraf hans ubestridte stilling i hierakiet på stranden.
Massage bliver man naturligvis osse tilbudt, både shiatsu, thai og ayurveda eller hvad med en nyfanget rød snapper fra det nærliggende rev, eller et smykke fra en af de utallige gemdealers, der har udstillingsvindue ud mod stranden, indimellem dukker en etbenet tigger op for at få sin del af turistindtægterne. Et karton smuglercigaretter kan osse erhverves der til halv pris.

Alle strandrestauranterne har borde, stole og solsenge på stranden, det koster ikke noget at benytte solsengene, men det forventes, at man til gengæld indtager sin frokost på den pågældende restaurant. Vores hedder ”Lucky Tuna”. Der råder de over to(2)! parasoller, så det er med at være der tidligt, så man kan redde sig en plads i skyggen!
Når man kommer fra ensomme Bunken Strand kan man godt få lidt af et chok, når man kommer hertil, men efterhånden kommer man til at se charmen i al hurlumhejet, det er ganske underholdende og man kan nemt bære over med det, ikke mindst fordi vandet bare er helt vidunderligt. Dybt så man ikke kan bunde bare to meter ude, rent, varmt, blødt og salt, herligt at svømme i, ingen brandmænd, tang og fnuller.

Der er en ligefrem proportionalitet imellem graden af ens solbrændthed og antallet af gange, man bliver tiltalt af strandsælgere – nyankomne turister bliver på det nærmeste belejret af ivrige strandsælgere, mens vi andre næsten kommer til at ligge og kede os, fordi ingen gider forsøge sælge noget til os!!