Forleden havde vi været i Montagu og spillet golf om formiddagen, så da vi var kommet hjem til vores lille ensomt beliggende hus i de store bjerge og havde spist frokost, syntes vi, at vi nok havde fortjent en lille siesta.
Vi havde ikke sovet længe, for vi blev vækket af uro udenfor....
En stor flok bavianer med den store alfahan forrest og mødre med ungerne ridende på ryggen bagefter var på vej over til os for at fouragere og drikke vand – ikke af den store sø nedenfor huset...næh, af vores plunge pool!!!
Bagefter satte de sig velbehageligt ned i mesembryanthemerne, som Bruce har plantet omkring huset for at imødegå jorderosion. Mesems er sukkulenter med tykke kødfulde blade og smukke pinke og lysegule blomster, der kun åbner sig i fuld sol.
De hev de nye lækre skud og frugtkapslerne af og fortærede dem tilsyneladende med stort vel- behag.
Da vi syntes,at planterne havde måttet tåle nok, gik vi ud og jog dem væk.
Og de var medtagede, planterne, både af al bavianernes riven og flåen i dem, men de var stedvist osse helt maste af ,at bavianerne havde siddet på dem med deres tykke rumper.
Men det er nok ikke let at være bavian, hvis man ikke lige bor i et dyrereservat, de bliver med alle midler holdt væk fra frugtplantagerne længere ned i dalen, og her bliver de osse jaget væk.
Det havde vi lidt dårlig samvittighed over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar