søndag den 7. november 2010
5. Oudtshoorn
I morgen siger vi farvel til Yotclub i Oudtshoorn og håber på mindre overdådige morgenmåltider de kommende overnatningssteder; vi får den lækreste morgenmad her med bl.a. vores eget personlige lille, varme, nybagte grove formbrød kun til os to og så alt det andet, vi kan næste ikke nænne at levne, fordi det er lavet med så megen kærlighed og omtanke.
Så¨er det godt at vi har kunnet spille golf her og hver dag gå 18 huller.
Golfbanen er helt speciel, ikke hverken den smukkeste, eller den mest velholdte eller den mest spændende – da vi første gang spurgte efter en baneguide, rystede manageren på hovedet og sagde, at det var ikke nødvendigt:” Just up and down and up and down” !! Men på en eller anden måde har atmosfæren fanget os – og for Frede er den nærmest blevet kult!
Klubhuset er lisså gammelt som banen, lidt over 100 år og tiden er umærkeligt gået hen over begge uden de store ændringer.
Restauranten med baren er mørk og halvskummel og der lugter af gamle ølsjatter, tobaksrøg, sure cigarer og dårligt friturefedt, på døren står et skilt: ”SMOKING AREA! NO ADMITTANCE UNDER 18”
Sådan!!! Så ka' de lær' det...!
Man kan altid komme til på banen, der er faktisk flere dyr end mennesker : en gang så vi den sødeste lille surikat, de der små der står på bagbenene og holder udkig på en lille høj – vi er jo i Karoo!
Grå ibis'er med iriserende fjer går rundt og pikker orme med deres lange krumme næb, hærfugle med rejst krone, en enkelt stor gammel skildpadde i adstadigt tempo tværs hen over 15'eren – slow play!
Det er bestemt ikke nemt at holde koncentrationen om spillet i Oudtshoorn!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar