I morges klokken 8, inden det blev alt for uudholdeligt varmt startede vi på ”Sevilla Rock Art Trail”.
Det er en 4km lang vandresti gennem tørt eroderet klippelandskab stedvist bevokset med forskellige sukkulenter og grågrønne tornede småbuske. Den fører ind til 10 forskellige steder i klipperne, hvor man har fundet op til 20.000 år gamle hulemalerier, lavet af Cederbjergenes oprindelige beboere, Khoi-san folket. Dem, som vi kalder buskmænd.
Et sted så vi billede af en jæger med bue og pil og nedenunder det fineste lille zebraføl. Et andet sted var der et barns håndaftryk i mørk okker og to elefanter i gult. Senere kom vi til en mægtig klippeblok, der nærmest balancerede på den underliggende klippe og man var nødt til at lægge ind under den på ryggen for at se billederne.
Det vrimlede med små vævre dassies i klipperne, dassien er et pattedyr, den ligner en forstørret hamster, sådan på gravhundestørrelse – og hvis nærmeste slægtning er elefanten!!
Firben, små og store, og agamer, nogle med stærkt turkist hoved og bug, andre med et rødt hoved smuttede omkring og gemte sig og nede ved et vandhul stod mindst 20 store eland antiloper og kiggede på os.
Bortset fra alle dyrene mødte vi ikke en sjæl, vi havde hele det store område for os selv.
Varmt og stille.
Bagefter ville vi egentlig have kørt ned til Wupperthal, en anden gammel bøhmisk missionsby fra slutningen af 1800 med hvidkalkede, stråtækte små huse, ligesom Elim vi besøgte i forrige uge. Men da vi havde tilbagelagt 5km af de 30 ad en vaskebrætsrillet støvet grusvej – godt nok både bredere og bedre end den dagen før – kiggede vi på hinanden, rystede på hovedet og sagde :”Nix!! No more dirt!
Og kørte hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar