mandag den 15. november 2010

11. Bobbejaans II





Der er ikke noget, der kan sætte gang i en stille søndag, som et besøg på et cognacdestilleri med rundvisning og efterfølgende smagning – før frokost!
Vi var på besøg på Klipdrift Brandy Destillery i Robertson, den nærmeste by herfra. Det var både spændende og særdeles informativt. Bagefter bød de på en lille appetizer-drink i deres smukke have: Export Klipdrift Brandy med gingerale og masser af is, lækkert, læskende og kølende. Dernæst skulle vi smage deres tre brandy'er og de blev selvfølgelig bedre og bedre; den tredje, Klipdrift Gold, en 21 år gammel, blød brandy på 38%, som med lethed kunne tage konkurrencen op med de fineste franske cognac'er.
Så da vi kom hjem til Tierhoek stod den på siesta!
Men igen fik vi ubudne gæster....
Vi blev vækket af en larmen og en trampen ovenover os – bavianerne legede tagfat på vores tag, hoppede frem og tilbage og jagtede hinanden, nogle drak af vores plunge pool, og to styk sad med næserne trykket flade mod vores soveværelsesvindue for at se om vi stadigvæk sov!
Frede fòr ud og råbte meget højt – og så var de i løbet af ingen tid hu-hej over alle bjerge!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar