10. Bræer, bræer, bræer....

Jøkulsarlon er en stor gletsjerflodslagune neden for Vatnajøkul, hvor f.ø. en eller to James Bond film for en lille del er blevet optaget; jeg tror nok ”Die another day”, hvor JB både snowboarder, står på ski og kører snowbobcat på den evige sne.
Jøkulsarlon er en kæmpestor sø fyldt med både lavasorte, næsten hvide og mere turkise små isbjerge, som bevæger sig langsomt med strømmen ned mod Atlanterhavet nogle hundrede meter længere mod syd.
Efter at have beundret det usædvanlige syn, gik vi ned til stranden med det kulsorte lavasand, hvor kolde isskosser fremkaldte dampende skyer ved mødet med det relativt varme Atlanterhav.
Frede fandt to opskyllede isklumper af passende størrelse, som vi – i plastpose – lagde ned i vores køletaske.
Og så havde vi herlig gletsjerafkølet dåseøl til vores frokost!
Vatnajøkul dækker et område på omkr. 8000 kvkm, og vi kørte flere timer med forskellige gletsjertunger til højre for os, nogle ganske tæt på vejen, så vi ad små dårlige grusveje kunne køre ind og kigge nærmere på dem, bl.a. den meget mindre, men meget smukkere Fjallsjøkul med tilhørende gletsjersø med fine turkise isskosser, der flød rundt.
Mellem Vatnajøkul og havet er der en enorm sten/sandslette, Skeidararsandur, skabt af gletsjernes skuren mod underlaget gennem årtusinder, kombineret med alt det vand, de vulkanske gletsjersøer har sendt ned i lavlandet.
Den rækker faktisk fra Skaftafell til Kirkjubærjaklaustur , det er 66 km og så er den 15 km bred, så det er noget af en stenørken.
Somme tider opstår der i det område sandstorme, der er så kraftige, at de kan slibe malingen af en bil!!
I november `96 var der et såkaldt ”jøkulhlaup” - uanede mængder af vand, mudder, sten , grus, kæmpe klippe- og isblokke væltede ud over Skeidararsandur efter et vulkanudbrud under Vatnajøkul. Syv kilometer af den vej, vi netop har kørt på, og som er anlagt på dæmninger på stensletten, blev skyllet væk og flere broer blev smadret.
Det er helt ufattelige kræfter, der er på spil.
Fredeligere var det at besøge kirken i den lille bygd Litlahof. En lille bitte tørvekirke med græstag og tykke tørvemure. Og indeni et smukt blåmalet tøndehvælv, som vi osse har set det i andre små islandske kirker.
Dagen sluttede med et besøg på Kirkjubærjaklaustur G.C., hvor vi lige skulle tjekke, om vi vil spille der i morgen....
Og det vil vi!

PS. Vi har haft 22 grader i dag, herlig sol, ikke megen blæst.