Det skal vare lang tid, inden jeg igen skal spise hårdkogt æg....!
Det meste af formiddagen i dag har vi været indhyllet i stinkende svovldampe, nogen gange så slemt, at der nærmest rev i halsen, og man måtte hoste derved.
Vi var i Hverir ved Namafjall nær Myvatn, hvor der er et stort område med stinkende, boblende svovlpøle, kogende blygråt mudder, der eksploderer i minigeysirer, det stinker så en fysiklærer må fryde sig, det er svovlgult, blygråt, gipsblåt,rustrødt, mudderbrunt, det sprutter og koger, det damper og stinker – og det er så fascinerende!
Bagefter fortsatte vi over til Leirhnjukur i nærheden, hvor det stinker lisså fælt og hvor der er strengt afmærkede stier, fordi jorden sine steder endnu er livsfarligt varm efter et vulkanudbrud i 1975 og i 84.
Der er opført et stort geothermisk kraftværk, Krafla værket, opkaldt efter vulkanen Krafla, der stadig spøger, så al den gratis varme kan udnyttes; selv på p-pladsens lille toilet i en uisoleret træbygning var der fuld varme på radiatoren!
Før vi kørte videre til den gamle udslukte vulkan Hverfell, indtog vi lige en lille beskeden frokost i den lave birkeskov ned til Myvatn søen : et par baguetter med ost og myvatn-ørred røget over fåremøg, som giver en saltere og mere røget smag end over det bøgesmuld, som vi er vant til. Og en fornuftig recycling, når man ikke har så mange træer!
Hverfjall er nok Myvatn`s mest genkendelige landemærke, det er en vulkan, der ser ud lige nøjagtig som man forventer en vulkan skal se ud : en perfekt tuf- keglevulkan, tuf og pimpsten, støv og aske!
Krateret er 1km i diameter og 140m dybt, turen rundt om hele calderaen, som vi gik, er flere km lang, man har et fantastisk blik til den ene side ud over den flade blå Myvatn-sø med adskilliger spredte øer, som alle er pseudokratere, til den anden side ligger Krafla og lurer med de geothermiske dampsøjler, som hvisler og pifter og til den tredje side en gold, blygrå askeslette, hvor intet kan fæstne rod, til trods for, at det er mere end 2500år siden Hverfjell sidst var i udbrud.
Midtvejs rundt om calderaen gjorde vi holdt og pakkede den medbragte champagne og de langstilkede (plastic)glas ud og fik to søde amerikanske piger til at tage et billede af os, mens vi skålede med hinanden – de sang oven i købet „Happy birthday“ for Frede!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar