fredag den 28. oktober 2011

10. Dune 45





I morges inden vi kørte videre mod Swakopmund ude ved det kolde Atlanterhav, var vi nødt til at køre ud og bestige Dune 45, så det blev lige 130km extra, inden vi var tilbage på ruten – men værd hver en kilometer.
Dune 45 er en spektakulær 200m høj klit i Namib Ørknen 45km fra Sesriem; deraf navnet!
Egentlig skal man være derude ved solopgangstid for at se de fantastiske rosa, kanel, orange og abrikosfarvede nuancer, når solens bløde morgenlys rammer det røde sand. Det nåede vi desværre ikke, men det var absolut osse både smukt og betagende to timer senere.
Klitkammen eller graten er knivskarp, man tror ikke, at vinden er i stand til at lægge sandskornene så nøjagtigt op mod hinanden, men den er som en knivsæg, så man må gå med et ben på hver side, hvis man ikke vil ødelægge den!

Videre gik det mod Swakopmund gennem Namib Naukluft Reserve, et af Afrikas største fredede områder med sidste station, inden den store tomhed i flækken Solitaire (!!) hvor vi fik tanket fuld, nød en kop kaffe i papbæger og et kæmpestykke Apfelkuchen hos den lille tykke tyske bager. I hans udendørsservering bor der en stor koloni dovne, overvægtige væverfugle, hvis hovednæring er turisternes æblekagekrummer!

Vi kørte 300km gennem naturparken, alt var bare fladt som en pandekage, bevokset med spredt vissent gult græs – ikke et dyr i miles omkreds, jo, 4 strudse så vi, hvoraf den ene var lige ved at lande på vores køler!
Jeg havde set, den var på vej fra venstre og ville over vejen lige netop som vi var ved at passere en af de få modkørende biler, vi mødte.
Jeg advarede Frede, som bremsede ned og strudsen nåede fint forbi foran vores bil – men så opdagede den den modkørende og satte sig brat på rumpen og undgik derved at blive ramt. Det foregik fuldstændig som man kan se det på en tegnefilm med en struds, der bremser.
Vi havde samtidig standset bilen, men inden jeg var nået ud for at se, hvordan strudsen havde klaret den, var den oppe igen og i fuld trav ind over savannen på den anden side, en hel del halefjer fattigere og nok med nogle grimme hudafskrabninger på knæene og på bagdelen.

Det havde været en ordentlig høne at få op på køleren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar