søndag den 30. oktober 2011

14. Erongo Wilderness Lodge.



I dag har vi tilbagelagt 350km fra Swakopmund, som vi forlod i morges. Jo længere vi kom væk fra Swakopmund, jo smukkere blev landskabet.
Den første del af etapen i dag var på asfaltvej, og når man i dagevis har været undervejs på mere eller mindre ruflede, rillede, støvede, sandede grusveje, så er det bare en lise at køre på asfalt: Det eneste, der foruroligede os, var alle de defekte dæk, vi så i vejkanten. I Namibia er det tilladt at køre på vulkaniserede dæk, og det er naturligvis ikke ufarligt, hvis en modkørende pludselig smider en slidbane...
Hver gang vi ser en slidbane eller et defekt dæk i rabatten, banker vi under bordet, dvs. under instrumentbrættet, for frygten for selv at skulle i gang med at skifte dæk, ligger selvfølgelig hele tiden i baghovedet.
Man bliver let lidt overtroisk, når man kører så lange øde strækninger. Der er ikke lige en ADAC man kan ringe til, så vi krydser fingre og banker under instrumentbrættet – og indtil nu har det heldigvis virket!!!
Den sidste halvdel af turen var på grusvej ind igennem de imponerende Erongo Mountains, der består af kæmpe forvitrede og nederoderede granitformationer og urgamle vulkaner. Et sted så vi en advarselstavle med en elefant på. Knækkede grene og væltede træer og en enkelt frisk elefantlort vidnede om, at de var der et eller andet sted i nærheden. Vi så dem desværre ikke, kun et par sky nyalaantiloper og en enkelt oryks.
Til gengæld er der her på lodgen, som ligger langt inde i bush'en et væld af farvestrålende fugle, bl.a. en lille charmerende larmende, grøn parakit med pinke kinder, rosy faced lovebird.
Og vi bor i telt!
Sådan et rigtigt safaritelt på 30kvm med stråtag over med fast gulv og på pæle og åbent badeværelse udenfor, så vi lyner op og lyner ned og lyner op og lyner ned for ikke at få insekter og andet kræ ind; man burde egentlig tænke lidt mere over, hvor smart en opfindelse en dør er, og hvor let et er at gå ud og ind af en sådan!

I går dræbte de en spyttekobra oppe ved restauranten lige efter, at vi havde været oppe til eftermiddagste. Det er en af de allerfarligste giftslanger overhovedet.
Så vi lyner ned!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar