På denne tid af året, hvor alt er tørt og mange buske og træer står uden blade, opholder dyrene meget i nærheden vandhullerne – og alligevel skal der en god portion tålmodighed til for at få noget at se.
Det er en helt speciel oplevelse at komme ud til et vandhul. Man placerer bilen optimalt i forhold til solen, slukker motoren og ruller vinduerne ned – man må ikke stige ud!
Og så giver man sig til at vente....luften sitrer af hede og cikadernes høje skingre sang, en irriterende dum flue har fundet vej ind i bilen og svirrer om ens hoved. Udenfor et der ikke noget, der bevæger sig, kun nogle fugle omkring vandet.
Så pludselig dukker verdens hæsligste dyr op: den plettede hyæne med sin ucharmerende gangart , høj forkrop og lav bagkrop - lurvet og tottet i pelsen. Den går helt ud i vandet og drikker og lægger sig velbehageligt ned Den ser osse ud som om den godt kunne trænge til en helvask!!
Men tag ikke fejl af det grimme dyr, den er en farlig og effektiv dræbermaskine, osse for mennesker, dens bid kan trykke 7 t! Den er ikke hurtig, men den er udholdende, og den kan forfølge et bytte i dagevis.
Ved Moringa-vandhullet var vi taget hen for at nyde solnedgangen, og da vi var lige ved at ville tage tilbage igen, fik Frede øje på noget stort og gråt, der bevægede sig. Det kom umådeligt langsomt nærmere, og da det kom fri af buskene, kunne vi se en kolos af et næsehorn, og ikke nok med det. Lidt senere kom der to grå bulldozere til!
Tre næsehorn ved Moringa!
Vi syntes osse ligesom, at de skyldte os noget, næsehornene, for om eftermiddagen havde vi kørt en 33km lang møjsommelig og skrumplet rute, der hed 'Rhino Drive' – uden at se så meget som skyggen af et næsehorn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar