onsdag den 16. november 2011

3. Sydafrika





Det er meget svært at koncentrere sig om golfspillet på Mossel Bay......Man kan se hav fra alle huller, somme tider kan man være heldig, at se en hval blåste eller komme op med halen, overalt går små elegante springbukke omkring, flere med bittesmå nyfødte kid, perlehøns med fine lyseblå hoveder futter af sted i en vældig fart, de har glemt, de er fugle og faktisk kan flyve, de løber simpelthen så hurtigt og uden at bevæge kroppen, så det ser ud som om, de har motor og er trukket op!
På 3'eren så vi en hvid springbuk, en albino, den var nok hurtigt blevet snuppet af et rovdyr i den virkelige natur.
I morges havde vi et lillebitte kid helt oppe på vores terrasse; Delene og Hannes, som ejer huset, hvor vi bor og selv bor ovenpå, fodrer dyrene hver aften; lige nu går der en vred påfugl og skælder ud på Frede, fordi han sidder på terrassen.
Det eneste negative vi kan sige om Mossel Bay Golf Club er, at der er rigtig mange matcher, så det kan være lidt svært at få tider, så det der med 'first flight' hver dag, som vi er vant til hjemmefra, den går desværre ikke, men det er heller ikke så dumt med en hviledag indimellem.

'Vores' hus er nummer to fra venstre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar