tirsdag den 20. juli 2010
11. Kan man samle på vandfald....?
Jeg ved snart ikke, hvor mange vandfald, vi har set på Island....
Det ene mere overvældende og spektakulært end det andet: smukkere, større, voldsommere, vandrigere, højere; jeg er klar over, at vi desværre mangler Glymur, som er Islands højeste på over 200m, og det er måske allerede et tegn på, at jeg er ved at være „vandfaldssamler“?
I går „fik“ vi Svartifoss, en af mine favoritter, et meget tyndt, højt, smukt, smukt vandfald, der med sine helt regelmæssige hexagonale søjlebasaltklipper, har tjent som inspirationskilde for bl.a. Islands første uddannede arkitekt, Gudjon Samuelson i mange af de bygninger, han har tegnet. Jeg tror osse, at det danske arkitektfirma, der har tegnet det nye rådhus, som vi så i Akureyri, har været en tur oppe og kigge på Svartifos.
I dag fik vi hele to vandfald.
Først Seljalandsfossen, der er helt speciel, fordi man kan gå bag om den; man bliver ganske vist noget våd, men det er ret fantastisk at stå inde bag ved det våde rullegardin og kigge ud. Og så hører det osse til de smukke, tynde, høje vandfald. Det er omkr. 60 m højt. Smukt med det frodige, tykke grønne græs omkring; græs, der aldrig kommer til at mangle vand. Og solens stråler, der reflekteres i den vandmættede luft.
Det andet i dag var Gullfoss og det er et af de tykke, voldsomme, vandrige, imponerende, skræmmende, tordnende...man bliver næsten våd af det, inden man får øje på det, så meget vand er der i luften omkring og ligegyldigt, hvorfra man ser det, dannes der de flotteste regnbuer. Det er et meget bredt vandfald, der nærmest er i to etager, først styrter det omkring 30 m ned, så drejer det og forsvinder ned i en 70 m dyb kløft. Vandet kommer oppe fra Langjøkul, hvis hvide gletsjerkuppel tydeligt ses nedefra imellem forrevne bjerge. Der er så meget power på vandet, at det et helt uigennemsigtigt hvidt, nærmest flødeskumsagtigt.
Dage sluttede på Geysir Golfbane, der ligger lige over for Geysir & Co; sidstnævnte er bl.a. Strokkur, for Store Geysir er der ikke så meget krudt i mere, men Strokkur viser sine kræfter med ca. 7 min`s mellemrum; smukkest er faktisk den store, gennemsigtigt turkise helt regelmæssigt hvælvede bule, den danner, inden den eksploderer i en 25m høj fontæne.
Min score på første og sidste hul blev ikke så fantastisk: derfra kan man se lige over på Strokkur!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er der dog flot deroppe, og det er nogen imponerenede damp klokker der i soen, foer de bli'r til geysere...
SvarSlet