lørdag den 10. juli 2010
1. Island
Livrarpylsar med rotmos.
Det er Island i højeste chokerende potens, når man kommer ud fra Keflaviks internationale og strømlinede lufthavnsområde....vejen til Reykjavik går gennem gold, ugæstfri og totalt fremmedartet lavamark, ikke ulig ”Månebase Alpha”; heldigvis lyser pæne pinke puder af vild timian og lilla lupiner op i det asfaltgrå øde og gør omgivelserne lidt mere forsonende – ellers havde man nok som bøgeskovsdansker taget næste fly sydover.
Vi var glade for den medbragte Garmin, som vi havde købt islandskort på nettet til; at køre gennem Reykjavik en fredag med fyraftens- og weekendtrafik uden den, det havde ikke været til at tænke på.
Vores første destination var Ensku Husin uden for Borganes.
I stedet for at tage den 6km lange tunnel under Hvalfjørdur, tog vi vej 47 hele den lange, betagende smukke vej ind til bunden af fjorden og hele vejen ud igen.- Vi var nærmest den eneste bil på strækningen og vores Garmin blev ved med at sige : ”Vend om, vend om!”
Vores logi ligger lige ned til fjorden, her er meget grønt og den hårde vind blæser hvide skumtoppe på bølgerne og mønstre i det lange græs, de små islandske heste står med rumpen oppe i vinden. Solen står stadig højt på himlen – min danske tid er 22.30, her er den kun halv ni.
Og så¨har vi nok fået nærmest det ringeste mad vi måske nogensinde har indtaget, Preis/Leistung taget i betragtning, men måske er man osse selv ude om det når man bestiller islandsk mad....? Selvom – hvor var det NOMA fik noget af sin inspiration fra eller hur?
Jeg fik islandsk lammesuppe, en lille portion udkogt trevlet lammekød med nogle få ugenkendelige grøntsager, det kostede 1900ISK, det er 100 danske! Frede fik livrarpylsar med rotmos.Det består af lammelever og do. nyrer, som koges i en lammemave med det tilhørende nyrefedt plus forskellige urter, der varierer fra familie til familie; hver familie har nærmest deres egen opskrift på ”livrarpylsar”..
Det var meget islandsk, så meget at Frede forlangte at få en snaps til, ”Svarta daudi” - sorte død – som den hedder!
Måske skal vi for fremtiden holde os til lam og lax.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar