2. På vulkaner!

I dag var en dag med bare ”se der – og se der!!” ”Fantastisk”, ”smukt”, ”enestående” - superlativerne kappedes om at overgå hinanden.
Vi var i Reykholt for at hilse på den gamle høvding og forfatter (Heimskringla, Egills Saga m.m.) Snorri Sturlusson fra 1100-tallet.
Længere oppe mod Husafell så vi Hraunfossar og Barnafossar, to smukke vandfald med mælkehvidt, ja næsten turkist vand, der vælter ud fra lavamarkens mos og tørv.
Vi havde indstillet Garmin`en på Reykholt , og da hun på et tidspunkt sagde ”til højre” var kortlæseren absolut ikke af samme mening, men vi besluttede os for alligevel at rette os efter den moderne teknik....vi kom ud på en smal vaskebrædtsgrusvej med store huller og klippestykker, der fik os til at ønske, at vores lille Toyota Yaris var en højbenet 4WD med brede dæk; på et tidspunkt skulle vi over en skrækindjagende smal bro, vi kunne kun lige akkurat være der i bredden...
Jeg tror der er nogle indstillinger i den GPS, vi skal have ændret!
Senere satte vi kurs mod Snæfellsnes – og pludselig fik vi øje på den: Snæfellsjøkul, Islands svar på Mt. Fuji, indbegrebet af en klassisk keglevulkan med evig sne på toppen. Et enestående syn!
På vejen vestover kom vi forbi Eldborg, en i fordums tid for længst uddød vulkan. Vi gik ind til den og klatrede op på kraterranden – det gav et sug i maven, da vi så ned i den 30-40m dybe caldera. Det sidste stykke var en besværlig vandring i kul, koks og slagger, forud var gået 5km igennem dværgbirk i midjehøjde, blåbær, lyng og revling og masser af forskellige mose/hedeblomster.
Frokosten – en baguette med gravad laks og en Egill Bjor indtog vi i ruinerne af et middelalderhus, hvor vi fandt læ for den kolde blæst, neden under Geldurberg, nogle fantastiske hexagonale basaltsøjler, der danner et næsten 2km langt evigt plankeværk .
Egill øl er opkaldt efter Egil Skallagrimsom, som var en skrækkelig helt, der havde sin første brandert som 3-årig og som dræbte sin første mand som 7-årig! Jeg har hørt øllen karakteriseret af en amerikaner således: ”It`s like making love in a canoe, fucking close to water”! Så tynd syntes vi nu ikke den var, faktisk ganske o k.
Længere ude på halvøen kom vi forbi Budir Kirke, en lillebitte trækirke, sortmalet. Alt er sort, vægge, tårn og tag. Kun tre hvidmalede småsprossede vinduer giver kontrast. Den står stærkt mod den omgivende , grønne græsklædte kirkegård og det blå Atlanterhav i baggrunden.
Der var desværre dansk-islandsk bryllup, så vi kunne ikke komme til at se den indeni.
Videre tværs over halvøen tilbage til Grundarfjørdur, som er en charmerende, dejlig lille havneby, der ligger beskyttet mod havet af de høje grønne bjerge. Solen skinner, det er varmt og vi skal ud at se om vi kan få noget fisk til aften.