3. Rådden haj.

Island har lissom alle andre lande masser af gamle egnsretter/specialiteter/delikatesser; det afhænger helt af ens egen personlige gusto, hvordan man indgrupperer dem...men fælles for de islandske er nok, at de fleste har rod i det armod og de hårde livsvilkår, der har hersket, især om vinteren her på øen.. Man har været nødt til at udnytte råvarerne ned til det allerallersidste og endog gøre uspiselige ting spiselige.

Til sidste kategori hører ”hakarl”.

Hakarl er grønlandshaj, der bliver parteret og lagt i store kar et køligt sted, hvor den ligger og modner/ gærer/ rådner 3-4 mdr. Dernæst skæres den ud i 4-5kg`s store stykker, som hænges op til tørring i en slags staklade, et tag uden det nederste af væggene, så vinden kan komme ind og tørre kødet. Den lange proces gør, at den ammoniak hajkødet indeholder og som gør det uspiseligt, ja giftigt for mennesker, forsvinder.
På vej fra Grundurfjørdur til vores destination i dag, Stadur, som ligger halvvejs til Akureyri, kom vi forbi Barnahøfn, hvor bonden og samleren Hildibrandur har lavet et ”Grønlandshajmuseum” og stadig fremstiller hakarl, som det skal laves. Ja, han er den største af de tre hakarlproducenter, der endnu findes på Island.
Og der skulle jeg i hvert fald ind.
Allerede da vi steg ud af bilen foran gården slog en penetrant stank af rådden fisk imod os; lidt lissom Hirtshals i gamle dage på en god dag!! Og Frede erklærede resolut, at han afstod fra et besøg i etablissementet. Jeg kunne se skuffelsen i Hildibrandurs øjne...så måtte jeg så være så meget mere enthusiastisk og begejstret.
Efter en kort indføring i hakarl-fremstillingens mysterier kom jeg ud til ”stakladen”, hvor den gamle haj hang til tørre og det var en oplevelse for alle sanser! Det stank, så jeg næsten fik tårer i øjnene og der var en summen og flirren af fluer, store fede, blåglinsende spyfluer, der kravlede overalt på hakarlstykkerne, der hang og smeltede tran i tunge dråber ned på sandet nedenunder. Det så faktisk delikat nok ud, mindede egentlig lidt om kongeål, både i farve og konsistens- og kongeål er jo osse haj. Røget pighaj.
Jeg havde oprindeligt bestemt mig for, at jeg måtte smage bare et lille lille stykke, på størrelse med en pinocchiokugle, men da Frede så sagde:”Hva`så hvis du bliver syg?” Ja, så turde jeg ikke.
Men faktisk havde jeg nok heller ikke lyst.