På vej til feriens næste overnatningssted, Egilsstadir i Østlandet kom vi forbi Jardbodin Nature Baths, en geothermisk spa, Myvatn`s svar på Reykjaviks „Blue Lagoon“, men ikke nær så kommercialiseret og ikke nær så overfyldt.
En enestående udendørs pool på omkr. 5000 kvm og ikke særlig dyb, lidt mere end til navlen vil jeg tro, 38-40 graders varmt aquamarinblåtturkist vand med en masse mineraler, silikater og geothermiske mikroorganismer. I tilslutning til poolen er der nogle dampsaunaer og en rektangurær hot pot, hvor vandet er noget varmere. Vi fik et par timer til at gå der og var som nyfødte, da vi gik ud derfra – så godt som det nu kan lade sig gøre, når man er kommet ind på pensionist-takst! Helt bløde i huden og med en varme i hele systemet, at vi gik uden jakke den første halve time derefter.
Videre gik det op til Viti, som er et smukt, dybt, klassisk krater med en smaragdgrønblå sø i bunden og stejle brune grusskråninger ned til vandet. Der går en lille sti rundt om hele krateret, hvor man kommer forbi både resterne af en lille snavset bræ og gule stinkende, boblende svovlpøle. Hele tiden hører man Krafla værkets mange indespærrede dampkilder, der brøler som jetmotorer ved start, en høj aggressiv hvæsen i baggrunden.
Viti betyder helvede på islandsk!
Vejen til Egisstadir fører igennem den udstrakte Mødrudalur Dal, som er et enormt område med bare vulkangrus og vulkansand, en regulær gold, ufrugtbar stenørken, der er ikke et hus, ikke et dyr, ikke engang nogle at de allestedsnærværende får...der er bare ingenting, kun sten og grus, alle nuancer af gråt. Det var både knugende og mageløst at køre igennem, og det var ikke svært at forstille sig, hvilken udfordring den dal har være i tidligere tider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar