Da vi fandt ud af, at vi skulle fra terminal 4 London Heathrow, som er meget meget mindre end de andre tre terminaler, var vi lettede, fordi vi sidst, da vi tog til Sydafrika, var over toeren eller etteren og det var frygteligt stressende, der var en million mennesker og security folkene var meget nervoese og pirrelige, saa jeg var naermest ved at bryde graedende sammen, da vi efter mere end en times anspaendthed endelig var igennem.
Men denne gang gjorde vi regning uden vaert.....lige da jeg var gaaet igennem securityporten uden bip, var der tumult, raaben og banden bag ved : en ung mand naegtede at tage sin tykke dynejakke af og slog ud efter en securitymand, raabte og gestikulerede og hurtigere end det tager en korsedderkop at spinde en flue ind, men nogenlunde lissaa effektivt, laa der fire securityfolk oven paa ham og tapede ham ind om ben, arme og mund og to min. efter var politiet der og foerte ham bort i haandjern.
Vi var noget rystede – og glade for at vi ikke skulle flyve med ham! Men maaske var han bare uligevaegtig eller paavirket af stoffer, hvem ved...?
Sri Lankan Airways var et positivt bekendtskab : udmaerket mad, ok noedning, meget sodt kabinepersonale.
Desvaerre skulle vi over Maldiverne paa vejen ,og da vi i forvejer var noget forsinket, kom vi til at sidde paa landingsbanen i Male i over tre timer – og det er godtnok traels....en landingsbane med vand paa begge sider og de har sgu godtnok ikke meget fribord paa Maldiverne, sku jeg hilse og sige; jeg kan godt forstaa, de er bekymrede for klimaaendringer og verdenshavenes stigende vandstand – de har virkelig ikke meget at give af. Men det var smukt, da vi saa det hele lidt fra oven, den ene cirkelrunde smukke atol med moerkeblaat vand i midten, turkisfarvet paa yderkanten og groenne svajende kokospalmer paa det hvide koralsand.
C&C stod parat med et skilt, da vi ankom i Colombos lufthavn – og vi havde i modsaetning til Konny og AM heldigvis vores bagage med os – og kort tid efter var vi paa vej mod Sigiriya med Milan vores dygtige chauffoer. Vi koerte fire timer i tropisk regn og torden, snart baelgmoerkt og snart totalt oplyst af lynene.
Sri Lankas trafikkultur er noget man lige skal vaenne sig til, de overhaler i baade andet og tredje led: en tuk overhaler en cykel, en bus overhaler tukken og cyklen – og naar det gaar rigtig hoejt saa bliver hele molevitten overhalet af en bil – og hvis der saa lige kommer nogen, der er i gang med samme manoevre, men fra den modsatte side, saa er det man undrer sig over, at der ikke sker noget; jeg kender ikke noget til Sri Lankanske ulykkesstatistikker og faerdselsdrab, men det er nok fordi man ikke koerer ret hurtigt, at der sjaeldent sker noget – de naar mirakuloest nok altid at standse inden der er kontakt – men noget sindsoprivende for folk, der ikke er vant til det; for ikke at tale om hundene, som bare ligger og sover paa vejen, de naar osse altid at komme til side. Ellers ville der vel heller ikke vaere alle de irriterende dumme koetere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar