Den største turistattraktion i området omkring Langebaan er den 32.000ha store nationalpark, der også indbefatter den smukke Langebaan Lagoon med det lysende azurblå vand; ja, der er faktisk alle mulige chatteringer i blåt, fra lyseblåt over azur og turkis til lysegrønt og nærmest hvidt alt efter lagunens dybde.
Lagunen er sommerresidens for tusinder af svømme-og vadefugle fra Sibirien, mens selve naturparken er hjem for forskellige antiloper, strudse – og skildpadder....man må højst køre 50km/ti. Og det er absolut passende, for så har man mulighed for at køre uden om skildpadderne, når de krydser vejen. Det er jo ikke, at de styrter ud fra rabatten i selvmorderisk tempo, men man skal alligevel holde øjnene på vejen for ikke at komme til at køre en over – jeg tror, vi så de første tredve krydse vejen!
Halvvejs gjorde vi holdt ved en af de få bygninger i nationalparken, Geelbek, som er restaurant og info-center; det er en smuk gammel kap-hollandsk gård fra midten af 1700-tallet, hvidkalket så det næsten gør ondt i øjnene i det skarpe marsklys og forsynet med stråtag, som hollænderne kendte det hjemmefra, men bare så tyndt, at det passer til andre breddegrader.
Efter en lille forfriskning fortsatte vi helt op til Tsaarsbank, som ligger ud til det voldsomme og imponerende Atlanterhav helt mod nord i nationalparken.
Her kan man se den sydlige rethval – hvis man er heldig; det var vi ikke i dag, derimod vi så to kulsorte strandskader med deres røde næb og røde øjne, Black Oystercatcher, den er sjælden og truet, så vi følte os alligevel heldige – nok mest mig!
Men det er i aug.-sep. man skal besøge nationalparken, for da er den bare et stort blomsterhav!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar